En del af Odsherred Kommune

En god times tid på Mejeriet

ons 14.03.2018 09.41 -- pothu

Mandag den 19. marts kl. 19 inviterer Odsherred Musikskoles elever til En god times tid i salen på Mejeriet i Asnæs. Her vil strygerelever spille som solister og ensembler. Derudover vil man kunne opleve koret Syng i Syd, sangsolister og guitarelever. Aftenen vil byde på musik i mange forskellige genrer af klassiske komponister som Beethoven og Aguado, men også nyere musik af bl. a. Kim Larsen og musikskolens egen Finni M. Christensen. Mon ikke også publikum får lov til selv at deltage musikalsk til koncerten i fællessang.

Der er gratis adgang og alle interesserede er velkomne, så kom og hør musikskoleeleverne og få inspiration til, hvad du selv kan lære.