En del af Odsherred Kommune

Maraton med Højskolesangbogen

tir 13.06.2017 11.26 -- pothu

Onsdag den 21. juni inviteres alle, uanset hvor mange toner man kan ramme, til at synge fællessang og synge sommeren ind. Det foregår i Pakhuset i Nykøbing fra kl. 9 til kl. 17. Man kan komme forbi inden eller efter arbejde, kigge ind i frokostpausen eller blive hele dagen.

Sangene bliver fra Højskolesangbogen, og tekster og sangenes temaer præsenteres af seks inspirerende oplægsholdere undervejs: Salmedigter Hans Anker Jørgensen, professor Jes Fabricius Møller, museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen, programmedarbejder ved DR Helge Baun Sørensen, forfatter Anne Marie Donslund samt skuespiller Klaus Bondam.

Ved klaveret sidder Flemming Hjort Kristensen, Ulla Hempel, Hanne Helledie, Arild Bjørn, Vibeke Aggeboe og Daniel Abildgaard. Dagens tovholdere er Annette Schiøtz og Bjørn Monberg.

Kom og få en fantastisk og musikalsk sommeroplevelse til arrangementet, hvor der er gratis adgang.