En del af Odsherred Kommune

Masser af musik på Billesvej

ons 07.11.2018 09.38 -- pothu

Torsdag den 8. november kl. 19 inviterer Odsherred Musikskoles elever til En god times tid i fællesrummet på Skolerne i Nykøbing, Billesvej. Her vil man kunne opleve mange af musikskolens klaverelever betjene musikskolens flygel, ligesom der også bliver mulighed for at opleve sangere og slagtøjsspillere. Aftenen vil således byde på musik i mange forskellige genrer. Musik af bl.a. Volbeat, Chris Brooks, Green Day og musikskolens egen H. C. Mogensen. Mon ikke også publikum får lov til selv at deltage musikalsk til koncerten i fællessang.

Der er gratis adgang og alle interesserede er velkomne, så kom og hør musikskoleeleverne og få inspiration til, hvad du selv kan lære.