En del af Odsherred Kommune
Trommer/slagtøj

Fra 2. klasse

Som slagtøjselev lærer du at spille på de fleste slagtøjsinstrumenter, såvel de klassiske instrumenter som de rytmiske. Både instrumenter med toner som xylofon, marimba og pauker og instrumenter uden toner som trommesæt, djembe og conga. Dit hovedinstrument indenfor slagtøjet vælger du selv, og det vil typisk være marimbaen, som har tangenter af træ eller trommesættet, som sammen med bassen, udgør fundamentet i ethvert band.

Slagtøjsundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.

Musikskolen har mange muligheder for sammenspil for slagtøjselever. Se Slagtøjssammenspil og Rytmisk sammenspil