En del af Odsherred Kommune
Violin

Fra 1. klasse

Violinen er det lyseste instrument i strygerfamilien (violin, bratsch, cello og kontrabas) og er det instrument der, bortset fra klaveret, er skrevet flest musikstykker til. Den har en smuk klang og bliver brugt i al slags musik,- folkemusik, jazz og klassisk... Violiner fås i mange størrelser, så selv om man ikke er så gammel, kan man finde et instrument, der passer til en. Violinen hviler på venstre skulder og man stryger strengene med en bue. Spiller man violin, får man meget hurtigt lov til at deltage i musikskolens strygersammenspil. Sammenspillet med de andre er rigtig sjovt og får det hele til at gå lettere.


Violinundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.

Se også Strygersammmenspil og Karrusel