En del af Odsherred Kommune
Lukas kan spille på næsten alt
Violin

Interview med Lukas Pallesen, der er elev på Odsherred Musikskole

Jeg møder Lukas en formiddag i Højby til en snak om musik og essens. Lukas fortæller, han startede på Musikskolen som barn med at blive undervist i violin i en periode på 5 år og han har også gået til strygersammenspil. Udover violinen kan Lukas også gået til undervisning i at spille klaver og har gået til guitarundervisning i en periode på 8 år. Og senest er han startet på at spille klarinet.

”Det gode kreative frirum og fællesskabet, der er på Musikskolen, giver en gode muligheder for at man kan spille sammen med nogen, og det er rigtigt godt” fortæller Lukas. Han spiller forskellige typer musik –folkemusik bl.a. og vil karakterisere sig selv som en all-round musiker. Hjemme arbejder han i diverse musikprogrammer med at skabe melodier, der både bygger på klassiske rytmer og beats og som er inspireret af forskellige genre som indierock og jazz.

Lige nu holder Lukas et sabbat-år, og har haft overvejet at søge ind på MGK i Køge og så har han også tænkt over om Konservatoriet kunne være en vej at gå i fremtiden? Det kan også være at det at spille i bands i fritiden skal være løsningen og at musikken dermed forbliver i et kreativt frirum i dagligdagen. I dette år har Lukas været med Folkemusen i Glassalen i Tivoli til Musikskolernes dag og fortæller levende at det altid er hyggeligt at deltage og være med til de store events.

Jeg spørger Lukas, om han har gode råd han gerne vil give videre til unge læsere. Til det svarer han ”Man skal øve sig! Og det skal blive ved med at være sjovt. Man skal ikke gøre det at spille musik til en skal-opgave.”

***

Lukas Pallesen har spillet i mange forskellige sammenhænge på Odsherred Musikskole, div. skolebands, OUT-orkester, Folkemusen, m.fl.

 

Helle Christence Ankerstjerne