En del af Odsherred Kommune

Musikskolens julekoncert i Nykøbing

man 01.12.2014 09.39 -- pothu

Lørdag den 13. december kl. 15 inviterer Odsherred Musikskole til Julekoncert på Skolerne i Nykøbing, afdeling Billesvej, hvor musikskoleeleverne vil skabe den rette julestemning i fællesrummet med masser af julemusik og nissestreger. På programmet er bl.a. violin- guitar, klaver- og harmonikaelever, som udover julesange vil byde på god musik i alverdens genrer. Publikum får også mulighed for at deltage musikalsk i flere fælles julesange.

Til julekoncerten er der gratis adgang og alle er velkomne, så kom og hør musikskoleeleverne, få inspiration til, hvad du selv kan lære og kom i den rette julestemning. Nissehuer er velkomne !