En del af Odsherred Kommune
Rytmisk sammenspil

Det sjoveste ved musik er at spille sammen.

Hvis du deltager i sammenspil eller orkester, bliver du mere motiveret, holder ved længere og får et bedre socialt liv i musikskolen.

Du kan melde dig sammen med andre som en samlet gruppe, eller du kan tilmelde dig alene og lade musikskolen sammensætte gruppen. Rytmisk sammenspil forudsætter, at du enten går til undervisning eller har gået til det tidligere.

På musikskolen lægger vi stor vægt på, at så mange som muligt deltager i sammenspil. For det er i orkestret eller sammenspilsgruppen, at du kan bruge det, som du har lært i instrumentalundervisningen.

Musikskolen har en række orkestre og sammenspilsgrupper indenfor både rytmiske og klassiske musikgenrer, og vi opretter gerne nye grupper, hvis du og andre har særlige ønsker og interesser